Fristen for store virksomheder er kun rykket 30 dage sfa. de gældende EU-regler på området.
Negativ moms fra alle typer virksomheder
Virksomheder, der skal have moms tilbage, kan fortsat få udbetalt den negative angivelse med de nuværende frister og skal således ikke vente længere, end det normalt er tilfældet.
Kreditbegrænsede virksomheder hos Skattestyrelsen
Disse virksomheder er ikke omfattet af lempelserne og skal betale moms med samme frister som normalt.
Nye betalingsfrister for AM-bidrag og A-skat
Alle virksomheder, der skal indbetale indeholdt AM-bidrag og A-skat, omfattes af disse lempelser for betalingsfrister:

Udskydelse af B-skatter for selvstændigt erhvervsdrivende
Regeringens forslag omkring selvstændigt erhvervsdrivendes betaling af B-skatter gør månederne april og maj betalingsfrie for B-skatter.
Den betalingsfrist, som ellers lå den 20. april, flyttes til den 22. juni 2020, og betalingsfristen den 20. maj udskydes til den 21. december 2020. På den måde udnyttes, at juni og december normalt er betalingsfrie måneder.
Derudover skal du som selvstændig erhvervsdrivende være opmærksom på, at du kan nedjustere virksomhedens forventede overskud via TastSelv på Skattestyrelsens hjemmeside: www.skat.dk. Det vil medføre en akut øget likviditet som følge af lavere eller ingen opkrævning af B-skatter.
Øvrige hjælpepakker
Regeringen har sammen med arbejdsmarkedets parter desuden præsenteret en hjælpepakke, der tilbyder lønkompensation til de virksomheder, der er presset økonomisk af coronavirus-situationen.
Grundlæggende er der tale om en lønkompensation for op til 75 pct. af medarbejdernes løn, hvis virksomhederne vælger at hjemsende medarbejderne i stedet for at fyre dem. Der kan maksimalt være tale om 23.000 kr. pr. medarbejder om måneden.
Timelønnede medarbejdere kan få lønkompensationen for op til 90 pct. af lønnen, dog maksimalt 26.000 kr.
Lønkompensationsordningen kan søges af virksomheder, der i stedet for at fyre mindst 30 pct. eller mere end 50 ansatte beholder medarbejderne til fuld løn. Medarbejderne skal bidrage med afgivelse af 5 feriedage, og denne midlertidige ordning er gældende til juni 2020.
Denne og en række andre forventelige hjælpeforanstaltninger har endnu ikke fundet sig tilrette i aktuelle og forskellige tidsperspektiver og branchesituationer. Vi anbefaler derfor for indeværende at følge din brancheorganisations kommunikation og rådgivning tæt.