Nyudnævnt statsautoriseret revisor bliver medejer

Jeppe Hillersborg Kristensen blev færdig som statsautoriseret revisor i november 2021, og nu – blot en måned senere – indtræder han som medejer af Krøyer Pedersen Statsautoriserede Revisorer, der beskæftiger 65 medarbejdere på kontorerne i Holstebro og Struer.

Jeppe Hillersborg Kristensen, der startede som revisortrainee hos Krøyer Pedersen i 2011, bliver medejer af og partner i virksomheden, der herefter har 8 indehavere. Udvidelsen af ejerkredsen sker pr. 31. december 2021. 

LOKAL DRENG OG 10 ÅRS JUBILAR

Jeppe stammer oprindeligt fra Haderup og har knust sine første tal på HHX i Holstebro. Siden 2011 har han været ansat hos Krøyer Pedersen, hvor karrieren startede som revisortrainee.

Efter endt trainee-forløb i 2013, fortsatte uddannelsesforløbet sideløbende med den daglige håndtering af kunder. Først med HD og efterfølgende med cand.merc.aud-studiet, som blev afsluttet i 2019.

Blot 3 måneder efter Jeppes 10 års jubilæum i august 2021 kunne han så juble over beviset på sin titel som statsautoriseret revisor. Den 22. november 2021 bestod han den mundtlige eksamen på Børsen i København.

– Det er utvivlsom gået stærkt, fastslår Jeppe Hillersborg Kristensen og fortsætter: Efter mere end 10 år med kombineret arbejde som revisor og uddannelse er det hele kulmineret på ganske kort tid. Først med titlen som statsautoriseret revisor, og efterfølgende med tilbuddet om medejerskab. Et tilbud jeg ser som en stor tillidserklæring, da ejerne jo også er erfarne kolleger, der kender mig ud og ind, såvel menneskeligt som fagligt. 

– Vi er enorm glade for at kunne fastholde Jeppe hos Krøyer Pedersen. Både med baggrund i hans store faglighed og de gode kunderelationer, som han har skabt og plejet i sit arbejde gennem de sidste 10 år. Vi er også glade for ”nyt blod” i ejerkredsen. Vi glæder os alle til samarbejdet med Jeppe, om at bringe Krøyer Pedersen målrettet og sikkert ind i fremtiden, siger Klaus Lund Kristensen, der er én af de nu 8 partnere i Krøyer Pedersen.

Jeppes kundeportefølje omfatter primært små og mellemstore virksomheder inden for detailhandel, håndværk og produktion, herunder også en række startups. Endvidere løser han revisions- og rådgivningsopgaver for flere foreninger og selvejende institutioner.

– Jeg ser med stor appetit på fremtiden. Nu hvor min uddannelse er afsluttet, kan jeg øge min indsats overfor nuværende og fremtidige kunder. Desuden glæder jeg mig også til samarbejdet med de øvrige ejere og medarbejderne om at udstikke kursen for Krøyer Pedersen, som nu er blevet endnu mere MIN virksomhed, smiler Jeppe Hillersborg Kristensen. 

2 RECEPTIONER MED ÉT SMÆK

Fejringen af Jeppe Hillersborg Kristensens indtræden som medejer først på året blev udsat pga. COVID 19-situationen. Det råder vi nu bod på og slår festlighederne sammen med Kenneth Taulbjergs indtræden i ejerkredsen. Derfor indbyder vi til én samlet markering af de to nye medejere og deres titel som statsautoriserede revisorer. En reception som finder sted den 14. oktober 2022, kl. 13:00-16:00 i vores Holstebro-afdeling.



Nyheder

01

BESKATNING AF INFLUENCERE

Her får du indsigt i hvilke beskatningsregler, der gælder for dette erhvervsområde.

» Læs mere

02

BESKATNING AF KAPITALEJERLÅN

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Vi beskriver her udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

» Læs mere

03

FØRSTE DEL AF NY BOGFØRINGSLOV ER TRÅDT I KRAFT 1. JULI 2022

Bogføringsloven er under forandring. Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

» Læs mere

04

BESKATNINGEN AF FRI BIL ER BLEVET EN JUNGLE

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder.

» Læs mere

05

GAVEOVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM FRA FORÆLDRE TIL BØRN

Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske.

» Læs mere