Nye momsregler for gavekort

1. juli 2019 træder nye, ensartede regler for momsmæssig behandling af gavekort i kraft i hele EU.

De gældende regler for momsbehandling i forbindelse med gavekort har de seneste år givet anledning til en del anmodninger til SKAT om bindende svar for at få klarhed over, om der skal betales moms på salgs- eller indløsningstidspunktet for gavekortet/voucheren.

Den problematik bliver nu historie.

Uklarheder i definitionen af et gavekort/en voucher i den danske momslov og momssystemdirektivet afløses 1. juli 2019 af entydighed og et klart regelsæt for hele EU.

Et gavekort/en voucher er herefter et bevis, der kan anvendes helt eller delvist som gyldig betaling for foruddefinerede varer/tjenesteydelser, hvor vilkår og betingelser er kendte på udstedelsestidspunktet.

Et gavekort/en voucher kan efter 1. juli 2019 have to varianter; Til ét eller til flere formål.

”Til ét formål” betyder, at kortets indehaver/ihændehaver har ret til identificerede varer/ydelser, hvor både momssatsen og det EU-land, som leveringen skal finde sted i, er entydig på udstedelsestidspunktet. Her afregnes moms på udstedelsestidspunktet.

”Til flere formål” betyder, at kortet kan anvendes valgfrit flere steder, altså at momssatsen for varer/ydelser og/eller det EU-land, hvori kortet indløses, ikke kan identificeres på udstedelsestidspunktet. Her afregnes moms først på leveringstidspunktet.

Det nye regelsæt bevirker, at der på en større mængde af gavekort/vouchers skal afregnes moms på udstedelsestidspunktet.

Ønsker du en uddybning af disse nye momsregler, og hvad de specifik betyder for moms af gavekort i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte Bent N. Rønnest



Nyheder

01

BESKATNING AF INFLUENCERE

Her får du indsigt i hvilke beskatningsregler, der gælder for dette erhvervsområde.

» Læs mere

02

BESKATNING AF KAPITALEJERLÅN

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Vi beskriver her udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

» Læs mere

03

FØRSTE DEL AF NY BOGFØRINGSLOV ER TRÅDT I KRAFT 1. JULI 2022

Bogføringsloven er under forandring. Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

» Læs mere

04

BESKATNINGEN AF FRI BIL ER BLEVET EN JUNGLE

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder.

» Læs mere

05

GAVEOVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM FRA FORÆLDRE TIL BØRN

Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske.

» Læs mere