En opdatering på seneste nyt om fri bil

Biler er altid et populært samtaleemne og kan altid danne grundlag for en god snak ved et middagsselskab. For virksomhedsejer, hvad enten du driver virksomheden i selskabsform eller personligt regi, er fri bil derfor også altid et populært emne. Men hvad er egentlig op og ned – Og hvad er seneste udvikling på området?

Rådighedsbeskatning?

I Danmark er det muligt at indregistrere et køretøj på tre forskellige slags nummerplader:

• Hvide nummerplader
• Papegøjenummerplader
• Gule nummerplader.

Disse nummerplader er vigtige at kende betydningen af, da de udover at have moms- og afgiftsmæssig betydning også har skattemæssig betydning. 

I forhold til den skattemæssige rådighedsvurdering og dermed også hvem (virksomheden eller Skattestyrelsen) der har bevisbyrden for, om bilen står til rådighed for privat anvendelse eller kun erhvervsmæssig anvendelse, har ”valget” af nummerplade stor betydning. 

Udgangspunktet er, at indregistreres bilen på hvide- eller papegøjenummerplader – typisk en personbil eller mindre varebil – foreligger der allerede på indregistreringstidspunktet en objektiv tilkendegivelse af, at køretøjet står til rådighed for privat anvendelse og dermed skal virksomhedsejeren eller personen, der har bilen stillet til rådighed, beskattes af fri bil. Hertil bemærkes, at det er selve rådigheden, der beskattes – omfanget af den private kørsel er i den henseende underordnet. Dette betyder desuden, at i situationer, hvor man eksempelvis har to biler til rådighed, skal man beskattes af begge biler.

Kan formodningen omkring rådighed afkræftes? 

Det er muligt at afkræfte denne objektive formodning omkring rådigheden af bilen til privat brug. I praksis er det dog meget vanskeligt, og der stilles krav til en systematisk ført kørebog. Virksomheden har i den forbindelse pligt til at kontrollere kørebogen samt stikprøvevis kontrollere, at brændstofforbrug og serviceintervaller hænger sammen med den erhvervsmæssige kørsel. Endelig skal der indgås en skriftlig aftale mellem virksomheden og medarbejderen, om at bilen ikke må anvendes privat. Det kan i hovedaktionærsituationer være vanskeligt at opfylde disse formelle krav.  

Der er dog indført en særlig formodningsregel, som giver brugere af køretøjer mulighed for at undgå at føre en kørebog, hvis de har et kørselsmønster, der ikke indicerer andet end erhvervsmæssig kørsel. Denne regel er tilsigtet at omfatte sælgere og må betegnes som en helt særlig undtagelsesregel til hovedreglen omkring rådighedsbeskatning. Det anbefales ikke, at hovedaktionærer undlader at føre en kørebog, hvis de ønsker at undgå at blive beskattet af fri bil. 

Endelig er det muligt at undgå beskatning af fri bil, såfremt virksomhedens køretøj er parkeret på virksomhedens adresse uden for arbejdstid, og virksomhedens adresse ikke er sammenfaldende med brugerens private adresse. Hertil skal det dog bemærkes, at det er skatteyderen, der skal løfte bevisbyrden i sådanne situationer, da der er en objektiv formodning om, at køretøjet står til rådighed for privat anvendelse.  

Gulpladebiler

For biler (bil og varebil), der er indregistreret på gule nummerplader, er der en objektiv formodning om, at de alene anvendes erhvervsmæssigt. Der skal således ikke ske beskatning af fri bil. 

Formår Skattestyrelsen at løfte bevisbyrden for, at en bil på gule nummerplader har været anvendt privat, har det udover skattemæssige konsekvenser i form af beskatning af fri bil også betydelige moms- og afgiftsmæssige konsekvenser.  

De typiske situationer, hvor Skattestyrelsen formår at løfte denne bevisbyrde, er i situationer, hvor personen er blevet stoppet i køretøjet i et privat ærinde, eller at køretøjet er blevet set parkeret på privatadressen af flere omgange. 

I situationer, hvor en varebil kan karakteriseres som specialindrettet, sker beskatningen af fri bil ud fra en markedsleje, imens varebiler, der ikke kan karakteriseres som specialindrettet, beskattes efter de almindelige skematiske regler. 

Det bemærkes, at for biler på gule nummerplader er det muligt at købe et dagsbevis 20 gange pr. kalenderår. 

Nyvognsprisen for købte biler

I situationer, hvor virksomheden har købt en bil, der stilles til rådighed for ejeren eller den ansatte, skal der ske beskatning af fri bil, og virksomheden har pligt til at indberette denne værdi til Skattestyrelsen (eIndkomst).

• For biler, som er under 36 måneder regnet fra tidspunktet for 1. indregistrering, skal beskatningsgrundlaget fastsættes med udgangspunkt i nyvognsprisen.
• For biler, som er over 36 måneder regnet fra tidspunktet for 1. indregistrering, skal beskatningsgrundlaget fastsættes til virksomhedens købspris for bilen.

 Af bilens værdi op til 300.000 kr. medregnes 25 % heraf til beskatningsgrundlaget, og for den del, der ligger over 300.000 kr., medregnes 20 %. Herudover tillægges 150 % af det betalte miljøtillæg. 

Nyvognsprisen

Særligt for biler under 36 måneder er det relevant at få klarlagt, hvorledes nyvognsprisen fastsættes, idet beskatningsgrundlaget ikke fastsættes med udgangspunkt i den faktiske købspris, men derimod med udgangspunkt i nyvognsprisen. 

Begrebet ”nyvognspris” har tidligere været tolket, således at der skulle tages udgangspunkt i den pris, som forhandleren benytter ved afgiftsberigtigelsen tillagt registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør. 

I 2019 blev der dog afsagt en dom i Østre Landsret, som ændrede på forståelsen af begrebet ”nyvognsprisen”.  

Dommen omhandlede en situation, hvor et selskab havde erhvervet en bil fra en forhandler. Bilen blev købt af selskabet for 860.000 kr. og havde kørt 24.000 km. Selskabet havde af forhandleren fået oplyst et beskatningsgrundlag på 467.072 kr. ud fra principperne om bilens værdi ved afgiftsberigtigelsen. Bilens beskatningsgrundlag var oprindeligt fastsat på tidspunktet for 1. indregistrering, hvor bilen var solgt fra importør til forhandler. Bilen var på tidspunktet for selskabets køb under tre år. 

Skattestyrelsen var ikke enig i, at beskatningsgrundlaget kunne fastsættes til 467.072 kr. ud fra blandt andet det forhold, at der var stor forskel mellem bilens pris fra forhandler til selskab og den pris, der var anvendt ved afgiftsberigtigelsen.  

Østre Landsret tiltrådte Skattestyrelsens argumenter og fastslog, at nyvognsprisen ”må forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt.” 

Herved ligger det nu fast, at beskatningsgrundlaget altid skal fastsættes med udgangspunkt i salgsprisen mellem to uafhængige parter og således ikke skal tage udgangspunkt i bilens værdi ved afgiftsberigtigelsen.  

Landsskatteretten har efterfølgende bemærket, at der ikke er tale om en praksisændring, hvilket betyder, at Skattestyrelsen har mulighed for at genoptage alle hovedaktionærsager i op til fem år og øvrige sager i op til tre år. Det er derfor vigtigt at få gennemgået sit beskatningsgrundlag og se, om det er beregnet korrekt med udgangspunkt i dommen fra Østre Landsret.

Det forhold, at Østre Landsret nåede frem til, at nyvognsprisen skal fortolkes som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt, har afstedkommet usikkerhed i forhold til, om det er listeprisen på bilen, som skal anvendes, eller bilens faktiske købspris. Forholdet er stadig uafklaret, og Landsskatteretten er fremkommet med begge konklusioner i to afgørelser.  

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at i situationer, hvor man køber en bil, der eksempelvis er to år gammel, stilles der således krav til, at man fremadrettet får oplyst bilens oprindelige købspris, idet det beskatningsgrundlag, der hidtil formentlig har været anvendt på bilen (såfremt det har været en fri bil tidligere), ikke længere kan anvendes – dette kan i praksis være meget vanskeligt.  

Nyvognsprisen for leasingbiler

Indtil den 1. februar  2020 kunne personer, der havde fri bil i form af en leasingbil, anvende leasingselskabets købspris for bilen. Dette var ofte meget fordelagtigt. Dette er blevet ændret fra og med den 1. februar 2020. Alle nyindregistrerede

leasingbiler og demobiler skal fra og med den 1. februar 2020 have genberegnet beskatningsgrundlaget med udgangspunkt i registreringsafgiftslovens § 9 a. 

Den genberegnede værdi tager udgangspunkt i bilens genberegnede nyvognspris og skal foretages maksimalt fire måneder efter 1. indregistrering. Herved sikres, at det ikke er muligt at anvende et for lavt beskatningsgrundlag.

• I situationer, hvor den genberegnede nyvognspris er lavere end den oprindeligt opgjorte nyvognspris, ændres beskatningsgrundlaget ikke fremadrettet.
• I situationer, hvor den genberegnede nyvognspris er højere end den oprindeligt opgjorte nyvognspris, ændres beskatningsgrundlaget, dog først fra tidspunktet for genberegning. Det er arbejdsgiveren, som har pligt til at ændre beregningen af fri bil, men det er leasingselskabet, som har pligt til at oplyse den genberegnede værdi til arbejdsgiveren.  

Kan beskatningsgrundlaget nedsættes?

Det er i visse situationer muligt at nedsætte beskatningsgrundlaget, såfremt bilen er over 36 måneder. For biler, som er under 36 måneder, er det ikke muligt at nedsætte beskatningsgrundlaget, idet der altid skal tages udgangspunkt i nyvognsprisen på tidspunktet for 1. indregistrering.  

Undgå beskatning i stilstandsperioden

Der gælder dog et særligt forhold, der ikke kan nedsætte beskatningsgrundlaget, men i stedet medfører, at man kan undgå at blive beskattet af fri bil, så længe man ikke har bilen til rådighed. Dette er typisk relevant i perioder, hvor en bestemt type bil, eksempelvis sommerbil, ikke anvendes af ejeren. 

Der skal ikke ske beskatning af fri bil, hvis bilen er afregistreret og nummerpladerne er afleveret til Motorstyrelsen. En stilstandsforsikring af bilen er ikke tilstrækkeligt til at undgå beskatning, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt: 

• Der skal være andre personbiler til rådighed i husstanden, der opfylder husstandens transportbehov.
• Den omhandlede bil er egnet til anvendelse ved varetagelsen af de opgaver, der skal udføres i privat interesse.
• Nummerpladerne til bilen er afmonteret og samtidig afleveret hos forsikringsselskabet, hvori bilen er forsikret,eller eventuelt en forsikringsmægler.
• Bilens forsikring ændres til en stilstandsforsikring.
• Bilen er henstillet en vis distance fra den private bopæl og i øvrigt ikke benyttes i perioden.

Biler, som bliver ældre end 36 måneder

For biler, som fortsat ejes / leases 36 måneder efter 1. indregistrering, er der mulighed for at nedsætte beskatningsgrundlaget med 25 % af den oprindelige nyvognspris. Se dog forholdet nedenfor omkring genleasing. 

Sale and lease back

For biler, som er over 36 måneder, er der mulighed for at sælge bilen til et andet selskab, som så udlejer bilen tilbage til selskabet, hvorefter bilen på ny stilles til rådighed for medarbejderen/hovedaktionæren. Der stilles dog krav om, at: 

• Der er en erhvervsmæssig begrundelse for den indgåede sale-and-lease-back-aftale.
• Bilen bliver omregistreret.
• Der indgås en skriftlig leasingaftale, der bliver efterlevet. 

Koncernintern handel

Det er muligt at nedsætte beskatningsgrundlaget ved koncerninterne handler, såfremt der ikke er tale om udelukkende formelle overdragelser. 

Der er altid tale om en konkret og individuel vurdering af hver sag, men i praksis tillægges det betydning, at overdragelserne er forretningsmæssigt begrundede, overdragelsesprisen på bilen er reel, samt at bilen bliver omregistreret, og at der foreligger fakturering. 

Genleasing

Når en bil genleases (leasingaftalen forlænges), efter at bilen har været indregistreret i 36 måneder, fastsættes beskatningsgrundlaget på ny. Beskatningsgrundlaget fastsættes til bilens markedsværdi på tidspunktet for genleasing. 

Splitleasing

Splitleasing, også kaldet deleleasing, er et populært alternativ, såfremt man på lovlig vis ønsker at undgå beskatning af fri bil. Ved splitleasing deles leasingkontrakten mellem arbejdsgiveren og personen, og derved undgår man beskatning af fri bil, idet personen selv betaler for den private kørsel.  

Splitleasing er ikke lovfæstet, men er derimod et praksisbestemt begreb. I og med at der er tale om en særlig praksis, der afviger fra hovedreglen omkring beskatning af fri bil, stilles der strenge krav til regelefterlevelsen. Det er således en forudsætning, at følgende betingelser alle opfyldes: 

• Der skal være to separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte.
  Aftalerne må ikke være indarbejdet i samme dokument. Der må ikke være indbyrdes afhængighed mellem de to splitleasingaftaler. Det skal således blandt andet være muligt for en af parterne at opsige splitleasingaftalen,  uden at det får betydning for den anden part. Selvstændige erhvervsdrivende kan ikke indgå en splitleasingaftale, idet der ikke er tale om to juridiske enheder. Den selvstændige erhvervsdrivende har derimod mulighed for at holde bilen uden for virksomheden, og tage fradrag ud fra en forholdsmæssig fordeling af afholdte udgifter, hvilket i praksis vil være at sidestille med en splitleasingaftale.
• Samtlige udgifter skal fordeles mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel. Det er vigtigt at være opmærksom på, at også førstegangsleasingydelsen skal fordeles og efterreguleres løbende på baggrund af den akkumulerede kørsel (km).
• Der skal hver måned ske fordeling af leasingydelserne.Det er et krav, at der sker opkrævning herunder fordeling/efterregulering af leasingydelserne hver måned.
• Leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet. Det er ikke muligt at lade arbejdsgiverselskabet indbetale den fulde leasingydelse, hvorefter arbejdsgiveren tilbageholder medarbejderens andel af leasingydelsen i nettolønnen.
• Hver part må kun hæfte for egne forpligtelser over for leasingselskabet. Den ene part må således ikke hæfte, såfremt den anden part ikke kan betale.
• Der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab fordelt på henholdsvis erhvervsmæssige og private kilometer. Der skal udarbejdes en kørebog, der opfylder de gældende dokumentationskrav. Her bør der være særlig fokus på formål og godkendelse, da det i praksis er de to forhold, der oftest giver anledning til de største problemer.
• Leasingselskabet skal betale samtlige omkostninger. Det er muligt at afholde helt ekstraordinære omkostninger vedrørende bilen, men der stilles krav om, at udlægget straks sendes til leasingselskabet, som derefter refunderes til udlægsholder og efterfølgende fordeles i næste leasingydelse.

Det er kun muligt at foretage erhvervsmæssig kørsel i forhold til det selskab, der indgår som part i den erhvervsmæssige splitleasingaftale. Det er derfor ikke muligt at lade et administrationsselskab eller holdingselskab indgå som part i aftalen og samtidig betragte kørsel for underliggende selskaber som erhvervsmæssig.

I forbindelse med indgåelse af en splitleasingaftale installeres ofte en elektronisk GPS i bilen, som registrerer al kørsel med stor nøjagtighed. Det er således vigtigt, at man får registreret kørslen korrekt, hvis man på vej hjem fra en kunde kører forbi det lokale byggemarked i privat ærinde. De automatiske GPS-registreringer om kørselsrute er ikke en tilstrækkelig kørebog.

Kun personer, der er indstillet på at efterleve reglerne til punkt og prikke, bør indgå en splitleasingaftale. I modsat fald kan man lige så godt først som sidst lade sig beskatte af fri bil. Det er et område, hvor Skattestyrelsen synes at gøre en særlig indsats. 

De formelle pligter

Når der stilles en fri bil til rådighed, er der krav om, at virksomheden foretager indberetning af godet til eIndkomst (Skattestyrelsen). Den eneste undtagelse hertil er selvstændige erhvervsdrivende, der alene skal medregne godet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved indberetning af godet til eIndkomst er der krav om, at det opgjorte månedlige beskatningsbeløb indberettes i felt 19. Herudover skal følgende oplysningsfelter ligeledes udfyldes – felt 11 samt under indtægtsart 60 (direktør) / 61 (hovedaktionær). Det bemærkes, at fri bil, udloddet som udbytte til hovedaktionærer, skal indberettes i felt 36 samtunder indtægtsart 61.