Væsentlige ændringer til virksomhedsskatteordningen

10. december, 2014

De lovændringer, der i løbet af sommeren blev foretaget i virksomhedsskatteordningen, har fjernet muligheden for, at selvstændige erhvervsdrivende kan anvende midler, der kun er beskattet med virksomhedsskat, til finansiering af privatforbrug og afvikling af privat gæld.

Lovændringen medfører, at der ikke kan spares op i virksomhedsordningen til lav skat, 24,5 % (2014), hvis man har negativ indskudskonto, og hvis summen af den negative indskudskonto og sikkerhedsstillelsen overstiger et beløb på 500.000 kr.

Lovændringen betyder endvidere, at fremtidig sikkerhedsstillelse med virksomhedsaktiver for privat gæld medfører merbeskatning, og at eksisterende sikkerhedsstillelse skal være afviklet inden udgangen af indkomståret 2017, hvis man fortsat ønsker mulighed for at spare op i virksomhedsordningen til den lave virksomhedsskat på 24,5 % (2014).

Endelig forøges rentekorrektionssatsen med 3 %, således at denne sats til enhver tid er 3 % højere end kapitalafkastsatsen.

Negativ indskudskonto

Fra og med den 11. juni 2014 er der ingen mulighed for at foretage opsparing af overskud, hvis den negative værdi af indskudskontoen med tillæg af eventuel sikkerhedsstillelse er over 500.000 kr.

Udgør den negative indskudskonto med tillæg af eventuel sikkerhedsstillelse et lavere beløb end 500.000 kr., vil der fortsat være mulighed for at spare op i virksomhedsordningen til den lave virksomhedsskat.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den negative indskudskonto med tillæg af sikkerhedsstillelse ikke må forøges efter den 11. juni 2014, idet man derved mister muligheden for at spare op.

Som det fremgår af ovenstående, er det udelukkende virksomhedsindkomst optjent fra og med den 11. juni 2014, der ikke kan spares op, hvis grænsen på de 500.000 kr. er passeret.

Virksomhedsindkomsten frem til den 10. juni 2014 kan godt opspares, og det vil således være nødvendigt at opdele indkomsten for indkomståret i to perioder.

Sikkerhedsstillelse

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende efter den 10. juni 2014 stiller aktiver i virksomhedsordningen til sikkerhed for privat gæld, anses det laveste beløb af gældens kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse for overført fra virksomhedens økonomi til privatøkonomien.

Gældens størrelse fastlægges som gældens kursværdi, og sikkerhedsstillelsens størrelse fastlægges som aktivernes handelsværdi. Fastsættelse af gældens eller sikkerhedsstillelsens størrelse sker på det tidspunkt, hvor aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen.

Beløbet, der anses for overført til privatøkonomien, anses for at være overført uden for den almindelige hæverækkefølge.

Da lovforslaget oprindeligt blev fremsat den 11. juni 2014, var det udelukkende nævnt, at sikkerhedsstillelse efter den 11. juni 2014 ikke måtte forøges, og der kan således være skattepligtige, der i perioden fra den 11. juni 2014 og til dato har foretaget nogle uheldige dispositioner.

Hvis den private gæld er forøget efter den 11. juni 2014, er det vigtigt at kontakte sin revisor, idet der er forskellige muligheder for at undgå merbeskatningen.

Det skal bemærkes, at bankernes almindelige modregningsadgang kan medføre, at man er omfattet af reglerne, hvis man har opnået kreditten i privatregi som følge af positivt indestående i virksomhedsordningen.

Sikkerhedsstillelse – 3 undtagelser, der ikke medfører beskatning.

1. Sædvanlig forretningsmæssig disposition

Når den skattepligtige stiller aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, og når det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, foreligger der en undtagelse.

For at der kan være tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition, skal sikkerhedsstillelsen tjene et forretningsmæssigt formål for den skattepligtiges virksomhed under virksomhedsordningen. Det kan eksempelvis godkendes, at der stilles sikkerhed over for en leverandørs pengeinstitut, så leverandøren får stillet den nødvendige kapital til rådighed til at udføre ordren.

Der vil dog i alle situationer skulle foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det kan i tvivlstilfælde anbefales at søge bindende svar hos SKAT, så man undgår en utilsigtet merskat i tilfælde af, at SKAT ikke er enig i, at der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

2. Blandet benyttet ejendom

Denne undtagelse vedrører tilfældet, når aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, stilles til sikkerhed for gæld i blandet benyttede ejendomme.

Bestemmelsen giver mulighed for, at den skattepligtige kan stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld i blandet benyttede ejendomme. Gælden, som aktiverne i virksomhedsordningen stilles til sikkerhed for, må ikke overstige ejendomsværdien, eventuelt med tillæg af forbedringer, der er foretaget efter den seneste vurdering. Alternativt kan den kontante anskaffelsessum for den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, anvendes.

3. Sikkerhedsstillelse forud for den 11. juni 2014

Den tredje undtagelsesbestemmelse skal medvirke til at smidiggøre afviklingen af eksisterende sikkerhedsstillelser og give mulighed for, at den skattepligtige kan skifte pengeinstitut med henblik på at opnå forbedrede vilkår.

Fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 kan den skattepligtige stille aktiver, der indgår i virksomhedsordningen, til sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, uden at der anses at være overført beløb til den skattepligtige fra virksomhedsordningen.

Det er dog en forudsætning, at sikkerhedsstillelsen fra og med den 11. juni 2014 til og med den 31. december 2017 ikke overstiger værdien af den sikkerhedsstillelse, der eksisterede den 10. juni 2014.

Er sikkerhedsstillelsen ikke afviklet inden udgangen af 2017, vil der i indkomståret 2018 ske genbeskatning af det overskud, der er opsparet for perioden 11. juni 2014 til 31. december 2017.

Muligheder for omgørelse

Der er mulighed for at omgøre valg af dispositioner i virksomhedsordningen, hvis der er en negativ saldo på indskudskontoen primo eller ultimo indkomståret 2014, eller hvis der er stillet sikkerhed i virksomhedens aktiver for gæld uden for virksomhedsordningen den 11. juni 2014.

Muligheden for omgørelse gælder kun, hvis det ikke er muligt at opspare efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2 som følge af, at den negative indskudskonto med tillæg af sikkerhedsstillelse overstiger 500.000 kr.

Følgende dispositioner kan omgøres:

• Overførsel af finansielle aktiver og passiver og indskud
• Beløb, der er bogført på mellemregningskontoen, kan indskydes på indskudskontoen
• Hensat til senere hævning kan (overføres) til indskudskontoen

Omgørelse af valg af dispositioner skal meddeles SKAT senest den 31. marts 2015.

Udarbejdet i samarbejde med RevisorGruppen Danmark