Parkeringsudgifter betalt af arbejdsgiver

21. november, 2016

Kan arbejdsgiveren skattefrit dække medarbejderens parkeringsudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, når medarbejderen samtidig modtager skattefri godtgørelse for kørsel i egen bil? 

Svaret er ja!

Arbejdsgiverbetalte parkeringsudgifter

I løbet af 2016 har man flere gange kunnet læse i dagspressen, at det var SKATs opfattelse, at en arbejdsgivers betaling af en medarbejders parkeringsudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel var skattepligtig for medarbejderen, når arbejdsgiveren samtidig udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse for medarbejderens kørsel i egen bil.

SKAT har nu ændret opfattelse. Der har kunnet og kan fortsat ske skattefri dækning af en medarbejders udgifter til parkering, selv om der for kørslen sker udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Det samme gælder for bestyrelsesmedlemmer m.fl., der er omfattet af reglerne om skattefri kørselsgodtgørelse.

Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere

Selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere kan for erhvervsmæssig kørsel vælge enten at fratrække de faktiske udgifter eller foretage fradrag efter satserne for skattefri kørselsgodtgørelse.

Vælges fradrag efter satserne for skattefri kørselsgodtgørelse, kan der ikke samtidig fratrækkes udgifter til parkering.

Skatterådet har imidlertid besluttet at lade udgifter til parkering udgå ved beregningen af satserne for skattefri kørselsgodtgørelse. Konsekvensen heraf er, at selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere fra og med den 1. januar 2017 kan få fradrag for de faktiske udgifter til parkering, selv om de vælger fradrag for den erhvervsmæssige kørsel efter standardsatserne for skattefri kørselsgodtgørelse.



Nyheder

01

BESKATNING AF INFLUENCERE

Her får du indsigt i hvilke beskatningsregler, der gælder for dette erhvervsområde.

» Læs mere

02

BESKATNING AF KAPITALEJERLÅN

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Vi beskriver her udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

» Læs mere

03

FØRSTE DEL AF NY BOGFØRINGSLOV ER TRÅDT I KRAFT 1. JULI 2022

Bogføringsloven er under forandring. Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

» Læs mere

04

BESKATNINGEN AF FRI BIL ER BLEVET EN JUNGLE

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder.

» Læs mere

05

GAVEOVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM FRA FORÆLDRE TIL BØRN

Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske.

» Læs mere