Skatterådet har offentliggjort et bindende svar, der omhandler en nedsparingskredit og muligheden for løbende rentefradrag.

Hvornår kan renter skattemæssigt fratrækkes?

Hovedreglen er, at renteudgifter skattemæssigt kan fratrækkes i det indkomstår, hvor de forfalder til betaling. Der er dog først fradrag for renteudgifter i betalingsåret, hvis:

• Der før forfaldstidspunkt er ydet henstand med betaling af renter
• Renteudgifter i samme gældsforhold for tidligere indkomstår ikke er betalt inden udgangen af det år, hvor der på ny forfalder renter til betaling. Den manglende fradragsret gælder dog ikke, hvis personen kan godtgøre, at han er i stand til at betale eller kan stille betryggende sikkerhed.

Renteudgifter anses for betalt, når et pengeinstitut tilskriver en kassekredit renteudgifterne, hvis renterne kan holdes inden for kredittens aftalte maksimum.

Skatterådets afgørelse i 2010

I 2010 blev Skatterådet spurgt om, hvorvidt renteudgifter kunne fratrækkes efter forfaldsprincippet, hvis kredittens maksimum automatisk blev opreguleret med forfaldne/tilskrevne renter.

Et pengeinstitut overvejede en ny kontorform, hvor kunden blev tilbudt et lån, og hele låneprovenuet blev udbetalt til kunden. Lånet ville blive tilbudt ældre mennesker, som ejede fast ejendom, og lånet skulle have sikkerhed i ejendommen. Lånet skulle først tilbagebetales, når den faste ejendom blev solgt, eller hvis kunden afgik ved døden.

Renterne skulle ikke betales løbende, men ville blive tilskrevet lånet, og lånets/kredittens maksimum ville automatisk blev opreguleret med forfaldne/tilskrevne renter.

Det var pengeinstituttets opfattelse, at renteudgifterne kunne fratrækkes i det indkomstår, hvor renten blev tilskrevet kreditten, idet renterne kunne holdes indenfor kredittens maksimum som følge af den automatiske opregulering af lånets størrelse.

Skatterådet var imidlertid af den opfattelse, at der på forhånd var givet henstand med betaling af renterne, hvorfor disse først kunne fratrækkes, når de blev betalt.

Skatterådets afgørelse i 2014

Der var tale om et pengeinstitut, som påtænkte at yde pensionister med fast ejendom en såkaldt nedsparingskredit, hvor ejendommen skulle stilles til sikkerhed for kreditten.

Ved etablering af kreditten blev der aftalt en maksimal trækningsret. Udbetaling fra kreditten ville enten ske i rater eller eventuelt med en fri trækningsret. Renter ville blive tilskrevet kvartalsvis, og ved tilskrivning blev den maksimale trækningsret reduceret med renterne.

Skatterådet var af den opfattelse, at der ville være fradrag for renterne på tilskrivningstidspunktet, når disse kunne rummes inden for det kreditmaksimum, der er aftalt ved oprettelsen af kontoen/kreditten.