Ved en sag ved byretten i Odense, blev spørgsmålet om rådighedsbeskatning af en hovedanpartshaver, der havde flere biler til disposition på samme tid, afgjort med et negativt udfald set fra hovedanpartshaverens side.

Sagen for byretten omhandlede en hovedanpartshaver, der drev en café i selskabsregi. Ved arbejdspladsen var der dårlige parkeringsmuligheder, hvorfor de omhandlede biler normalt var parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl, herunder i en garage, som selskabet havde lejet af hovedanpartshaveren.

Sagen vedrørte indkomstårene 2007-2011, og drejede sig om mindst fem biler, heraf en på gule plader. Selskabet ejede dog ikke alle fem biler på én gang.

Det er ud fra sagens oplysninger svært at holde styr på, hvor mange biler selskabet ejede samtidigt. Men i 2007 ejede selskabet kun én bil, og denne blev hovedanpartshaveren beskattet af. For årene 2008-2010 blev hovedanpartshaveren beskattet af tre biler samtidig og i 2011 måske kun to biler.

Bilen på gule plader havde angiveligt været anvendt til en skitur syd på.

Afgørelsen

Byretten fandt, at idet der udelukkende var tale om biler, der var egnet til privat kørsel, og idet disse havde været parkeret på hovedanpartshaverens adresse, var der en formodning for, at disse også var til rådighed for hovedanpartshaveren private benyttelse. Denne formodning var ikke afkræftet ved fremlæggelse af kørselsregnskab eller lignende, og da der i øvrigt ikke var indgået en skriftlig aftale om, at bilerne udelukkende måtte benyttes til erhvervsmæssig kørsel, var det med rette, at der var sket beskatning af samtlige de biler, som selskabet var ejer af.

Heller ikke en påstand om, at én eller flere af bilerne i perioder havde været opmagasineret kunne formilde byretten, da praksis er, at bilen ikke må være indregistreret, hvis beskatning skal undgås.