Registrering af reelle ejere

31. august, 2017

Øget gennemsigtighed i danske virksomheders ejerstruktur skal sikre, at virksomhederne ikke anvendes til hvidvask, skattesvig eller anden økonomisk kriminalitet.

Siden sommeren 2015 har visse virksomhedstyper, herunder aktie- og anpartsselskaber, derfor skullet registrere deres legale ejere i ejerregisteret. Ved legale ejere forstås personer eller virksomheder, der direkte har mindst 5 % ejerandele eller stemmerettigheder.

Senest 1. december 2017 er en lang række virksomheder forpligtet til at registrere deres reelle ejere i et nyt register. Registreringen foretages på virk.dk.

Reelle ejere er defineret som fysiske personer, som i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en ”tilstrækkelig” del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol på anden måde.

En ”tilstrækkelig” del af ejerandele eller stemmerettigheder svarer som udgangspunkt til, at personen ejer mere end 25 % af virksomheden.

Dette er imidlertid kun en indikation på reelt ejerskab. Man kan også blive betragtet som reel ejer, selv om ejerandelen eller stemmerettighederne er 25 % eller mindre. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis man har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer.

De omfattede virksomhedstyper tæller aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber, kommanditselskaber, interessentskaber, fonde og en række finansielle virksomheder. Derimod skal eksempelvis enkeltmandsvirksomheder, frivillige foreninger, andelsboligforeninger og filialer af udenlandske virksomheder ikke foretage indberetning til det nye register.

For langt de fleste virksomheder vil registreringen blot omfatte nogle få ekstra oplysninger om de eksisterende legale ejere. I visse situationer vil ejerstrukturen imidlertid komplicere registreringen. Her er der god grund til at tage din revisor med på råd.

Udarbejdet i samarbejde med RevisorGruppen Danmark



Nyheder

01

BESKATNING AF INFLUENCERE

Her får du indsigt i hvilke beskatningsregler, der gælder for dette erhvervsområde.

» Læs mere

02

BESKATNING AF KAPITALEJERLÅN

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Vi beskriver her udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

» Læs mere

03

FØRSTE DEL AF NY BOGFØRINGSLOV ER TRÅDT I KRAFT 1. JULI 2022

Bogføringsloven er under forandring. Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

» Læs mere

04

BESKATNINGEN AF FRI BIL ER BLEVET EN JUNGLE

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder.

» Læs mere

05

GAVEOVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM FRA FORÆLDRE TIL BØRN

Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske.

» Læs mere