Iværksætterselskaber

17. oktober, 2014

Iværksætterselskabet – en variant af anpartsselskabet

Iværksætterselskabet er en særlig type anpartsselskab, der dog adskiller sig fra det almindelige anpartsselskab på en række punkter. Iværksætterselskabet kan stiftes med en selskabskapital på 1 kr., mens der på den anden side gælder særlige regler om blandt andet opsparing af overskud, så selskabet oparbejder sin kapital gennem selve driften.

Iværksætterselskabet er som det almindelige anpartsselskab en selvstændig juridisk person både selskabs- og skatteretligt. Iværksætterselskabet har begrænset hæftelse, og iværksætteranpartshaverne hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser. Desuden er iværksætterselskabet underlagt selskabsbeskatning, og indtægter beskattes derfor direkte i iværksætterselskabet med en skatteprocent på 24,5 % (2014).

Iværksætterselskabet er underlagt de samme selskabsretlige rammer og regler, som gælder for anpartsselskaber, ligesom årsregnskabslovens regler og pligten til at indsende årsrapporter også gælder for iværksætterselskabet. Iværksætterselskabet kan fravælge revision under samme betingelser som et almindeligt anpartsselskab.

Krav til kapital og opsparing

Særkendet for iværksætterselskabet er, at det skal have en kapital på mellem 1 kr. og 49.999 kr. Ønskes der en stiftelseskapital på 50.000 kr. eller derover, må man i stedet stifte et almindeligt anpartsselskab. Hele selskabskapitalen skal være indbetalt senest ved anmeldelsen af stiftelsen af iværksætterselskabet til Erhvervsstyrelsen.

Selskabskapitalen kan udelukkende indskydes kontant. Det betyder, at et iværksætterselskab ikke kan stiftes ved apportindskud, ligesom det heller ikke er muligt at foretage en virksomhedsomdannelse af en personligt drevet virksomhed til et iværksætterselskab.

Iværksætterselskabet har pligt til at opspare mindst 25 % af sit overskud til en særlig reserve, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen udgør 50.000 kr. Ligeledes kan iværksætterselskabet ikke udlodde hverken ordinært eller ekstraordinært udbytte, før selskabskapitalen og den særligt opsparede reserve sammenlagt udgør 50.000 kr.

Ved siden af kapitalkravet gælder de almindelige regler om, at selskabet til enhver tid skal have et forsvarligt kapitalberedskab. Iværksætterselskabets ledelse har ansvaret for, at selskabet har en tilstrækkelig kapital i forhold til dets drift, herunder at selskabet har likviditet til at betale dets forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Ud fra en vurdering af den virksomhed, der skal drives i iværksætterselskabet, må ledelsen derfor vurdere, hvilken selskabskapital, der er forsvarlig til stiftelse af selskabet.

Stiftelse og registrering

Iværksætterselskabet stiftes på samme måde som et anpartsselskab ved, at stifterne udarbejder et stiftelsesdokument med tilhørende vedtægter for selskabet. Selskabets vedtægter skal udformes efter de almindelige regler for anpartsselskaber, og de skal således blandt andet indeholde bestemmelser om selskabets navn, der skal indeholde betegnelsen ”iværksætterselskab” eller ”IVS”, om selskabets formål, selskabskapital, ledelse, regnskabsår med videre.

Senest to uger efter underskrivelse af stiftelsesdokumentet skal selskabet anmeldes til registrering hos Erhvervsstyrelsen.

Uanset at det er muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr., skal man i forbindelse med stiftelsen være særligt opmærksom på reglerne om forsvarligt kapitalberedskab og kapitaltab. Hvis afholdelse af stiftelsesomkostningerne medfører, at selskabet har tabt mere end halvdelen af sin kapital, bør stifteren enten overveje selv at afholde omkostningerne eller at yde et lån til selskabet.

Omregistering til anpartsselskab

Når iværksætterselskabet har opnået et kapitalgrundlag bestående af selskabskapitalen og en reserve, der udgør mindst 50.000 kr., er der mulighed for at omregistrere iværksætterselskabet til et anpartsselskab. Selskabets vedtægter skal i så fald ændres, så de angiver, at selskabet er et anpartsselskab, og at selskabskapitalen andrager mindst 50.000 kr. Der er alene tale om en omregistrering og ikke en omdannelse, og der udløses ikke beskatning som følge heraf.

Beslutningen om omregistrering træffes af iværksætterselskabets generalforsamling med det flertal, der kræves til vedtægtsændringer, hvilket vil sige to tredjedeles flertal af såvel de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede kapital. Der stilles endvidere krav om en erklæring fra en vurderingsmand om, at kapitalen er til stede.

Der er intet krav om omregistrering, og det kan derfor besluttes at fortsætte selskabets drift som et iværksætterselskab, hvis dette ønskes.

Iværksætterselskabet som holdingselskab

Idet iværksætterselskabet er en variant af anpartsselskabet, er der ingen selskabsretlige begrænsninger for typen af selskabets virksomhed. Iværksætterselskabet kan derfor også fungere som holdingselskab og eje kapitalandelene i et andet selskab, det være sig enten et aktieselskab, et anpartsselskab eller et andet iværksætterselskab.

En struktur, hvor et iværksætterselskab er holdingselskab, vil medføre de samme fordele, som det er tilfældet, hvor et aktie- eller anpartsselskab er holdingselskab. Herunder vil iværksætterselskabet kunne modtage skattefrit udbytte fra kapitalandelene i et datterselskab, hvor iværksætterselskabet ejer mindst 10 % af kapitalandelene. Endvidere finder reglerne om koncerntilskud og sambeskatning anvendelse, hvor iværksætterselskabet er koncernforbundet med et andet selskab.

I forbindelse med etablering af en holdingstruktur med iværksætterselskaber skal man dog være særligt opmærksom på, at iværksætterselskabet skal opspare mindst 25 % af sit overskud, og at det ikke kan udlodde udbytte, før den opsparede reserve sammen med selskabskapitalen udgør 50.000 kr.

I en holdingstruktur bestående af et enkelt holdingselskab, der ejer hele selskabskapitalen i et driftsselskab, kan det derfor med fordel overvejes at etablere driftsselskabet som et anpartsselskab, der kan udlodde udbytte til holdingselskabet. Holdingselskabet vil som iværksætterselskab ikke have mulighed for at udlodde udbytte til den bagvedliggende kapitalejer, før dette selskab har en selskabskapital og en reserve på 50.000 kr.

Det er dog muligt at stifte et iværksætterselskab med en selskabskapital på 1 kr., hvor iværksætterselskabet herefter for lånte midler stifter et datterselskab som et anpartsselskab med en selskabskapital på 50.000 kr. Når anpartsselskabet herefter udbetaler udbytte til iværksætterselskabet som holdingselskab, vil det udbetalte udbytte kunne anvendes til afdrag på lånet. Endvidere vil iværksætterselskabet kunne udbetale løn til ejeren eller andre medarbejdere i iværksætterselskabet, uden krav om henlæggelse til særlig reserve af en vis andel af overskuddet.

Hvis den bagvedliggende kapitalejer selv stiller lånet til rådighed, skal lånet dog efter armslængdeprincippet forrentes med markedsrenten. Den bagvedliggende ejer, der er hovedaktionær efter kursgevinstloven, vil endvidere ikke have fradrag for tabet, hvis selskabet skulle gå konkurs, og lånet ikke kan tilbagebetales.

Udarbejdet i samarbejde med RevisorGruppen Danmark