Det Offentlige Ejerregister

11. december, 2014

Fra den 15. december 2014 skal danske selskaber registrere oplysninger om ejere i Det Offentlige Ejerregister.

Følgende oplysninger skal registreres i Det Offentlige Ejerregister:

  • Navn, bopæl og CPR-nr. for danske personlige ejere
  • Navn, CVR-nummer og hjemsted for danske virksomheder
  • Navn og entydig identifikation for udenlandske ejere (svarende til CVR-nr. og CPR-nr. for danske fysiske personer og virksomheder)
  • Ejerens eller panthaverens samlede besiddelser og stemmer i selskabet (kapitalandele og stemmer - angivet i intervaller)

Endvidere etableres en ikke offentlig del af registret, hvori aktionærer, der ejer ihændehaver-aktier og i alt ejer mindre end 5 % af selskabskapitalen eller stemmerettighederne i selskabet, skal registrere, at de er aktionærer i selskabet. Børsnoterede selskaber er undtaget for denne regel om registrering af ihændehaveraktier.

Overgangsordning til 15. juni 2015

Selskaber, der eksisterer den 15. december 2014 (det vil sige selskaber, der er stiftet den 14. december 2014 eller tidligere) får et halvt år til at foretage registreringen af ejerforholdene pr. 14. december 2014.

Ændringer i ejerforholdene i disse selskaber, der sker den 15. december 2014 eller senere, skal registreres inden for 14 dage.

Selskaber, der først er stiftet den 15. december 2014 eller senere, skal registrere deres ejere senest 14 dage efter stiftelsen.

Pligten til at sørge for registrering påhviler selskabet, men ejeren af kapitalandelen skal naturligvis give meddelelse til selskabet om, at vedkommende har krydset en af de fastlagte grænser for, hvornår registrering skal ske: 5, 10, 15, 20, 25, 33 1/3, 50, 66 2/3, 90, 100 %, af selskabets samlede kapital eller stemmeret.

Reglerne om pligt til registrering i selskabets ejerbog videreføres.

Ejerbogen er en fortegnelse over samtlige kapitalejere og skal oprettes i forbindelse med selskabets stiftelse. Selskabet skal sørge for, at ejerbogen føres og indeholder rigtige oplysninger.

Ejerbogen har blandt andet betydning ved overdragelse og pantsætning af kapitalandele, idet overdragelsen eller pantsætningen ikke har gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre selskabet har modtaget underretning om overdragelse eller pantsætningen med henblik på notering heraf i ejerbogen.

Der er ikke nogen formkrav til på hvilket medie ejerbog føres, blot den føres i overensstemmelse med selskabslovens §§ 50-58.

Registreringerne foretages på virk.dk

Den lovpligtige registrering i Det Offentlige Ejerregister foretages på virk.dk

Det Offentlige Ejerregister

Erhvervsstyrelsen stiller også et værktøj til rådighed, som kan anvendes til at føre selskabets ejerbog. Det er dog frivilligt, om dette eller et andet værktøj anvendes.

Ejerbog for selskaber



Nyheder

01

BESKATNING AF INFLUENCERE

Her får du indsigt i hvilke beskatningsregler, der gælder for dette erhvervsområde.

» Læs mere

02

BESKATNING AF KAPITALEJERLÅN

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Vi beskriver her udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

» Læs mere

03

FØRSTE DEL AF NY BOGFØRINGSLOV ER TRÅDT I KRAFT 1. JULI 2022

Bogføringsloven er under forandring. Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

» Læs mere

04

BESKATNINGEN AF FRI BIL ER BLEVET EN JUNGLE

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder.

» Læs mere

05

GAVEOVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM FRA FORÆLDRE TIL BØRN

Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske.

» Læs mere