Omvendt betalingspligt

17. januar, 2014

Den 20. december 2013 vedtog Folketinget, at der med virkning fra den 1. juli 2014 indføres omvendt betalingspligt for indenlandsk handel med mobiltelefoner, spillekonsoller, tablets, bærbare computere mv. Formålet med ordningen er primært at hindre momskarruselsvig, eksempelvis ved at sælger opkræver moms, men aldrig afregner den opkrævede moms til SKAT.

Omvendt betalingspligt

Reglen om indenlandsk omvendt betalingspligt (reverse charge) er ikke ukendt, idet denne ordning allerede eksisterer ved indenlandske leverancer af blandt andet metalskrot, investeringsguld, CO2-kvoter og CO2-rettigheder.

Indenlandsk omvendt betalingspligt fungerer teknisk set på samme måde som EU-erhvervelsesmoms ved grænseoverskridende handler, men skal indberettes anderledes. Sælgeren skal undlade at opkræve moms af salget, men skal på fakturaen anføre, at det er køberen, der skal betale momsen. Dette kan gøres ved at anføre "omvendt betalingspligt, køber afregner momsen". Salget skal angives i momsangivelsens rubrik C. Køberen skal omvendt angive momsen på sin momsangivelse og fradrage momsen i det omfang, køberen har fradragsret.

Omfattede varer

Reglerne om omvendt betalingspligt skal som nævnt anvendes fremover, når to danske virksomheder handler med følgende varer:

  • Mobiltelefoner
  • Integrerede kredsløbsordninger
  • Spillekonsoller
  • Tablets
  • Bærbare computere

Det skal dog bemærkes, at ordningen ikke gælder salg fra detailbutikker, som primært sælger disse varer til private forbrugere. Her vil salget som hidtil ske med tillæg af almindelig moms. Virksomheder, der overvejende sælger mobiltelefoner mv. til erhvervsvirksomheder, vil derimod være omfattet af ordningen. De skal altså udstede en faktura uden moms og henvise til, at køberen afregner momsen.

Konklusion

Som sælger eller køber af ovenstående varer er det derfor vigtigt at få fastlagt, hvornår reglen finder anvendelse, det vil sige om varen er omfattet af ordningen, og om virksomhedens salg overvejende sker til virksomheder, så beløbene korrekt konteres og oplyses via momsangivelsen.



Nyheder

01

BESKATNING AF INFLUENCERE

Her får du indsigt i hvilke beskatningsregler, der gælder for dette erhvervsområde.

» Læs mere

02

BESKATNING AF KAPITALEJERLÅN

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Vi beskriver her udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

» Læs mere

03

FØRSTE DEL AF NY BOGFØRINGSLOV ER TRÅDT I KRAFT 1. JULI 2022

Bogføringsloven er under forandring. Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

» Læs mere

04

BESKATNINGEN AF FRI BIL ER BLEVET EN JUNGLE

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder.

» Læs mere

05

GAVEOVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM FRA FORÆLDRE TIL BØRN

Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske.

» Læs mere