Husstandsvindmøller og solcelleanlæg

02. juli, 2013

Momsregistrerede solcelleanlæg monteret på private boliger og momsregistrerede husstandsvindmøller skulle efter planen afmeldes fra momsregistrering senest den 9. juli 2013, såfremt de ikke længere opfylder betingelserne for momsregistrering.

Nyt styresignal

I et nyt styresignal oplyser SKAT nu, at EU-domstolen i dom af 20. juni 2013 har truffet afgørelse om, at driften af et solcelleanlæg, som er placeret på eller i nærheden af en beboelsesejendom, og som er udformet således, at mængden af produceret elektricitet for det første altid er mindre end den samlede mængde elektricitet, som operatøren forbruger privat, og for det andet leveres til nettet mod indtægter af en vis varig karakter, er omfattet af begrebet "økonomisk aktivitet".

På baggrund af dommen fra EU-domstolen må drift af solcelleanlæg og husstandsvindmøller herefter som udgangspunkt anses for momspligtig virksomhed, når der udover den private anvendelse af el også sker levering af el til el-nettet.

Som følge af dommen udskyder SKAT fristen for afmeldelse fra momsregistrering indtil videre. SKAT vil snarest muligt offentliggøre, hvilke konsekvenser dommen har for dansk praksis på området.



Nyheder

01

BESKATNING AF INFLUENCERE

Her får du indsigt i hvilke beskatningsregler, der gælder for dette erhvervsområde.

» Læs mere

02

BESKATNING AF KAPITALEJERLÅN

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Vi beskriver her udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

» Læs mere

03

FØRSTE DEL AF NY BOGFØRINGSLOV ER TRÅDT I KRAFT 1. JULI 2022

Bogføringsloven er under forandring. Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

» Læs mere

04

BESKATNINGEN AF FRI BIL ER BLEVET EN JUNGLE

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder.

» Læs mere

05

GAVEOVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM FRA FORÆLDRE TIL BØRN

Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske.

» Læs mere